Kunstnernavn:

Ole Ahlberg

Kunstværker:
Foto:
Ole Ahlberg
  1. Nationalitet:
    Dansk
  2. Født:
    1949

Om kunstneren:

Ole Ahlberg har sin helt egen profil i dansk nutidskunst. Siden hans debut i 1970erne har han arbejdet med collager, grafik og maleri i stadig mere krævende teknikker, der er nødvendige for hans hyper-præcise billedsprog. Hans kunstneriske rødder ligger tydeligt i den danske og internationale surrealisme, som han imidlertid giver sin egen drejning.

Ole Ahlberg er modsætningernes mand. Den nok så kendte tegneserie figur Tintin, som vi alle kender som en uskyldsren og urørlig figur, optræder ofte som midtpunktet i kunstnerens univers.
Men det er vel at mærke ikke i den vante sammenhæng, vi ser Tintin agere i. I Ole Ahlbergs billeder er den unge journalist nemlig sat ind i en seksuel kontekst, som i den grad rokker ved vores opfattelse af denne hyggelige men kønsløse figur. Han bliver pludselig gjort til et hankøn af kød og blod, som måske nok ser forundret til, men på den enden side ikke er bleg for at lægge hånden på kvindens bagdel.
Er det ikke lige Tintin, som bliver konfronteret med den sanselige verden, så er det måske et stykke legetøj, et fad, en raket, H.C.Andersen etc. Modsætninger mødes som sagt i Ole Ahlbergs billeder, og så må det være op til os som tilskuere at træde et skridt tilbage i forundring eller lade os rive med i dette drifternes forunderlige spil.



 

 

 

 

 


KUNSTVÆRKER:

Se kunstværker


Del